To tredjedele af jordens overflade er dækket af vand. Vand er en hovedbetingelse for livet. Mennesker udviklede sig fra de allerførste bakterier, der blev fundet i havet for 4.000.000.000 år siden. Vores liv er dybt afhængig af vand.
Verdenshavene – deres temperatur, kemi, strømme og liv – driver globale systemer, der gør Jorden beboelig for menneskeheden. Hvordan vi forvalter denne vitale ressource, er afgørende for menneskeheden som helhed21.
Verdensmål 14, Livet under vand, har til formål at bevare havene ved at sikre, at de anvendes bæredygtigt. Dette omfatter beskyttelse af marine og kystnære økosystemer samt forebyggelse og reduktion af havforurening og virkningerne af forsuring af havene.
Havforureningen hvoraf langt de fleste kommer fra landbaserede kilder, er ved at nå alarmerende niveauer, idet der i gennemsnit findes 13.000 stykker plastaffald på hver kvadratkilometer af havet22.
Verdensmål 14, Livet under vand er inddelt I 10 undermål:
Subgoal 14.1
I 2025, forebygge og reducere
havforureningen af enhver art betydeligt, navnlig fra landbaserede aktiviteter,
herunder havaffald og næringsstofforurening
Subgoal 14.2
I 2020, bæredygtig forvaltning og beskyttelse af marine og kystnære økosystemer for at undgå betydelige negative virkninger, herunder ved at styrke deres modstandsdygtighed, og træffe foranstaltninger til genopretning af dem for at opnå sunde og produktive oceaner.
Subgoal 14.3
Minimere og imødegå virkningerne af havforsuring, herunder gennem øget videnskabeligt samarbejde på alle niveauer
Subgoal 14.4
I 2020, effektivt regulere høst og sætte en stopper for overfiskning, ulovligt, ikke-rapporteret og ureguleret fiskeri og destruktive fiskerimetoder og gennemføre videnskabeligt baserede forvaltningsplaner med henblik på at genoprette fiskebestandene på kortest mulig tid, i det mindste til niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte som bestemt af deres biologiske karakteristika
Subgoal 14.5
I 2020, 10 % af kyst- og havområderne i overensstemmelse med national og international lovgivning og baseret på de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger
Subgoal 14.6
I 2020, forbyde visse former for fiskeristøtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning, fjerne subsidier, der bidrager til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, og afstå fra at indføre nye sådanne subsidier, idet man erkender, at passende og effektiv særbehandling af udviklingslande og mindst udviklede lande bør være en integreret del af forhandlingerne om fiskeristøtte i Verdenshandelsorganisationen.
Subgoal 14.7
I 2030, øge de økonomiske fordele for udviklingslandene for småøer og de mindst udviklede lande ved bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, herunder gennem bæredygtig forvaltning af fiskeri, akvakultur og turisme
Subgoal 14.A
Øge den videnskabelige viden, udvikle forskningskapaciteten og overføre havteknologi under hensyntagen til de mellemstatslige oceanografiske kommissionskriterier og retningslinjer for overførsel af havteknologi med henblik på at forbedre havsundheden og øge den marine biodiversitets bidrag til udviklingslandenes udvikling, navnlig små østater og mindst udviklede lande
Subgoal 14.B
Give små håndværksfiskere adgang til marine ressourcer og markeder
Subgoal 14.C
14.E Forbedre bevarelsen og bæredygtig udnyttelse af havene og deres ressourcer ved at gennemføre folkeretten, som afspejles i UNCLOS, som udgør de retlige rammer for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havene og deres ressourcer, som nævnt i punkt 158 i The Future We Want
En ændring af vaner er nødvendig for fremtidige generationer. Vi er nødt til at ændre klimafrygt til klimatiltag. I en UNICEF-undersøgelse frygter 41,2 % af de unge klimaændringer 24
. Vi er nødt til at forbedre deres forståelse af vandkredsløbet samt genanvendelse. Vi er nødt til at uddanne børn som verdens borgere til at være bevidste om livet i havene og om, hvor afhængigt menneskeliv er på havet. Vigtigst af alt, hvor skrøbeligt det er med hensyn til menneskelige handlinger på land og i havet. Det er vigtigt at lære børn, at vores nuværende handlinger vil påvirke biodiversiteten og de kommende generationer.
https://www.unicef.dk/wp-content/uploads/2018/11/Euro-Kids-Want-unders%C3%B8gelse.pdf
Subgoal 14.1
I 2025 skal der forebygges og reduceres havforurening af enhver art betydeligt, navnlig fra landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og næringsstofforureningn
Nøgletemaerne i 14.1:
• Plastforurening af havet, fordi det er et synligt verdensomspændende problem, illustrerer, hvorfor vi er afhængige af hinanden
• Forurening med næringsstoffer i kystfarvande, der kommer fra fiskeproduktion, byer og landbrug
Subgoal 14.2
I 2020, forvalte og beskytte marine og kystnære økosystemer på en bæredygtig måde for at undgå betydelige negative virkninger, herunder ved at styrke deres ressourcer, og træffe foranstaltninger til genopretning af dem for at opnå sunde og produktive oceaners
Nøgletemaerne i 14.2:
• Vi vil arbejde med biodiversitet med fokus på beskyttelse af arter, fordi de arter, der vil være uddøde, aldrig kan vende tilbage
• Fokus på genopretningen af marine og økosystem lokale og globale f.eks. konkrete foranstaltninger til at genoprette den lokale indløb. (Vejle Fjord)25
Subgoal 14.4
I 2020, effektivt regulere høst og ophør af overfiskning, ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og destruktive fiskerimetoder og gennemføre videnskabeligt baserede forvaltningsplaner med henblik på at genoprette fiskebestandene på kortest mulig tid, i det mindste til niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte som bestemt af deres biologiske egenskaber
Nøgletemaerne i SDG 14.4:
• At blive bevidst om styrken ved at være en bæredygtig forbruger
• For at blive opmærksom på, hvor afhængige nationer er af tværnationale mål og love, der regulerer fiskerflåden
• At blive opmærksom på, hvordan fangstmetoder påvirker økosystemet
Vores grunde til at vælge og udpege disse 3 mål er, at de påvirker menneskelivet og vil også være relevante for skolebørn at arbejde med. Hvis vi vil have dem til at ændre deres vaner og holdning, skal det give mening for eleverne i deres hverdag og give dem mulighed for at handle. Det er vigtigt for os, at de aktiviteter, vi vælger, er tæt på elevernes hverdag. Desuden er det vigtigt, at de er i stand til at forstå effekten af handlingerne, som de selv kan gøre.
De skal have positive erfaringer forbundet med havet og livet under vand. Det opnår vi på følgende måder:
1) Eleverne har brug for at se og føle, at havforurening og andre menneskelige handlinger mod havet er et reelt problem (f.eks. plastik i muslinger eller plastik på stranden)
2) Eleverne skal udvikle en forståelse af de naturlige systemer (f.eks. vandkredsløb, forureningskemi og biodiversitet) i havet
3) Eleverne vil kunne se en løsning, der kan integreres i hverdagen
Det er også vigtigt, at aktiviteterne er praksisorienterede og giver et grundlæggende kendskab til vandsystemer.
Mennesker er både ansvarlige for havforurening samt dybt afhængige af havene for at give os mad til en voksende befolkning. Derfor er vi nødt til at uddanne de kommende generationer på en måde, der giver dem både en forståelse af problemet, vilje til at træffe valg vedrørende både personlige handlinger og politiske handlinger højere i systemet. De studerende skal have evnerne til at løse problemer skabt af den måde, menneskeheden påvirker vores miljø, og de skal have magt til at handle. Vores uddannelse skal afspejle disse færdigheder, der beskrives som færdigheder i det 21. århundrede.
Vi vil i vores aktiviteter fokusere på at skabe læringssituationer, hvor eleverne:
• er nødt til at samarbejde i teams for at træffe veldokumenterede valg kan relatere til problemerne og føler sig personligt involveret
• kan relatere sig til problemerne og føler sig personligt involveret
• skal bruge deres tekniske færdigheder til at skabe fysiske modeller, der illustrerer løsninger på specifikke problemer
• er i stand til at se begge sider af argumenter. Eleven skal være i stand til at sætte sig i andre folks steder, spille forskellige roller og se forskellige perspektiver fra deres egne
• med det formål, at de studerende skal engageres på det personlige plan og senere i processen vil arbejde hen imod et mere kommunalt niveau, f.eks. kommunalt, nationalt og internationalt plan
https://www.youtube.com/watch?v=G5t7TKjgfbg&feature=youtu.be
Chapter completed |
Exercise | Result | Your answer | Correct answer |